Nordborg Handels vedtægter

Vedtægter for Nordborg Handel


senest ændret 25. februar 2008



§ 1

Foreningens navn er "Nordborg Handel", med hjemsted i Nordborg.


§ 2

Foreningens formål er at virke til gavn for detailhandlen i Nordborg gennem tiltag af enhver art, herunder arrangementer.


§ 3

Som medlem kan optages alle erhvervsdrivende i Nordborg by og opland.


§ 4

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Den alene kan give, oprette eller forandre lovene.


Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang årligt i februar måned.

Generalforsamlingen indvarsles med 3 mindst 3 ugers varsel, ved skriftlig indkaldelse til samtlige medlemmer.


Enhver lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensytagen til mødeantallet.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde, hvor hvert medlemsskab har 1 stemme.


Alle spørgsmål på generalforsamlingen afgøres ved simpelt flertal.

Afstemninger foregår ved håndsoprækning, med mindre blot 1 medlem ønsker skriftlig afstemning.

Procedure for evt. skriftlig afstemning fastlægges af dirigenten.


Ethvert spørgsmål som bestyrelsen eller medlemmer ønsker behandlet på generalforsamlingen,

skal for at kunne komme til afstemning være nævnt i indvarslingen.

Spørgsmål som medlemmer ønsker behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal være formanden i hænde inden d. 7. januar.


Den ordinære generalforsamling afholdes efter følgende dagsorden:


  1. Valg af dirigent.
  2. bestyrelsens beretning.
  3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab.
  4. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent.
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Hvert år vælges det nødvendige anatl medlemmer, for en periode af 2 år.
  6. Valg af suppleanter til bestyrelsen. Hvert år vælges 2 suppleanter.
  7. Valg af revisor. Hvert år vælges 1 revisor.
  8. Valf af revisorsuppleant. Hvert år vælges 1 revisorsuppleant.
  9. Behandling af indkommende forslag.
  10. Eventuelt.


§ 5

Ekstraordinær generalforsamling afholdes:

a. Når bestyrelsen finder andledning hertil.

b. Når mindst 10 medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til formanden,

med angivelse af forhandlingsemnet.


Formanden er forpligtet til, inden 14 dage fra modtagelsen af sådan et ønske,

at indkalde til ekstraordinær generalforsamling

Reglerne for den ekstraordinære generalforsamling følger reglerne for den ordinære generalforsamling,

som nævnt i § 4, dog således at dagsordenen tilpasses det aktuelle forhandlingsønske.


§ 6

Bestyrelsen, der består af 6-8 medlemmer, konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.


Formanden sammenkalder bestyrelsen, når han finder det fornødent eller når 2 medlemmer af bestyrelsen forlanger det.

Formanden fører forhandlingertne i bestyrelsen.

Afgørelser på bestyrelsesmøder afgøres ved simpelt flertal.

I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.


Bestyrelsen udfærdiger herudover selv sin forretningsorden.


§ 7

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til bestyrelsen, med min. ½ års varsel til udgangen af et kalenderår.


§ 8

Pådrager et medlem sig restance udover 1 år, kan bestyrelsen slette medlemmet ved skriftlig meddelelse herom,

hvorefter kontingentrestancen inddrives, for den periode beregnet efter § 4, idet datoen for bestyrelsens

meddelelse er at sidestille med udmeldelse..


§ 9

Meldmmer der er i restance ved generalforsamlingen,

har ingen stemmeret og kan ikke deltage på generalforsamlingen.


§ 10

Hvis et medlem skader foreningens arbejde, kan medlemmet ekskluderes,

hvilket kræver en enstemmig bestyrelsesbeslutning.


Medlemmet skal have skriftlig meddelelse herom  med begrundelsen for eksluderingen

og kontingentopkrævningen følger bestemmelsen i § 4,

idet bestyrelsesns skrivelse er at betragte som udmeldelse.


§ 11

Regnskabsåret er 1. januar til 31. december.


Regnskabet fremlægges hvert år

på generalforsamlingen i revideret stand.


§ 12

Beslutning om foreningens opløsning kan alene ske på en ekstraordinær generalforsamling,

hvor der samtidig tages stilling til anvendelsen af foreningens midler.